Kommunikation integreret i ERP og SharePoint
Send nyheden om "Kommunikation integreret i ERP og SharePoint" til en kollega - bare indtast e-mail adressen her:
Ved at integrere moderne kommunikationsværktøjer i din ERP-løsning og dine SharePoint-sites, kan du effektivisere forretningsprocesserne og spare en masse tid.
Communication Enabled Business Processes – eller blot CEBP – refererer til den/de teknologier, hvor kommunikations infrastrukturen integreres i forretningsprocesser og arbejdsgange, med det formål at optimere processerne ved at reducere "ventetid" som menneskelig involvering i processen kan bevirke.
En lidt kryptisk forklaring på noget, der kan gå hen og blive dét mest effektiviserende element hos mange virksomheder, uanset branche.
Lad os forklare ideen med CEBP gennem nogle eksempler fra daglige arbejdsopgaver og -processer.
Eksempel 1: ERP
Første eksempel tager afsæt i Virksomhed A/S, hvor Ken er controller. Kens primære arbejdsredskab er virksomhedens økonomisystem (i dette eksempel Microsoft Dynamics AX). I forbindelse med et projekt, har Ken behov for yderligere afklaring/forklaring omkring projekt økonomien. Dette element vedrører en kollega i Indien – projektlederen Prakash.
Ken vil normalt stoppe op, undersøge hvilken projektleder, der har ansvaret for netop dette projekt. Forlade Dynamics AX applikationen, tage telefonen og ringe til kollegaen i Indien. Hvis kollegaen er optaget eller ikke svarer, er Ken nødt til at ringe til en anden projektleder for at søge svar. Alternativt forlader Ken telefonsamtalen for at skrive en e-mail til Prakash.
Processen i Kens arbejde er midlertidigt afbrudt. Han afventer svar på sit spørgsmål, og ved ikke, hvornår han kan genoptage sin opgave.
Den moderne version af ERP-eksemplet
I et scenarie med CEBP, hvor eks. Microsoft Office Communications Server 2007 R2 er integreret med Microsoft Dynamics AX, kunne scenariet se således ud.
Ken stopper op i Dynamics AX, kigger under "Medarbejder" i venstre side af skærmen, hvor han via den integrerede Microsoft Office Communicator klient, kan se hvilke kolleger der har med dette projekt at gøre, samt "tilstedeværelsesstatus". Med musen vælger Ken sin kollega og kan nu starte et Opkald, en Instant Message eller sende e-mail direkte fra MS Dynamics AX, uden at forlade projektet.
Med CEBP ved Ken nøjagtig, hvem han skal kontakte og om vedkommende er til stede og kan dermed tage kontakt med det samme. Det giver Ken mulighed for at gøre sit arbejde færdig med det samme, uden afbrydelser og forsinkelser.
Eksempel 2: SharePoint
Det andet CEBP eksempel tager afsæt i Kims hverdag hos Atea.
Atea benytter Microsoft SharePoint som vores fælles intranet portal. Endvidere benytter Atea Microsoft Office Communications Server 2007, samt Microsoft Exchange 2007.
Kim bevæger sig rundt i afdelingssitet på Intranettet, under emnet "ITI Salgsrelateret". Her har kolleger arkiveret forskellige relevante dokumenter. Kim stopper ved et dokument, hvortil han har et spørgsmål. Med "tilstedeværelses-information" integreret i SharePoint kan han se om den kollega, der har skrevet dokumentet, er til stede eller ej og dermed vælge rette kommunikationsform direkte uden at skulle forlade "applikationen".
Samarbejde
Atea og Columbus IT har etableret et uformelt samarbejde omkring Unified Communications og CEBP. Vores målsætning er at tilbyde vores kunder et fundament for at kunne høste de potentielle forretningsmæssige gevinster ved CEBP.
Du er velkommen til at kontakte os såfremt du og din virksomheds har behov for yderligere information. Det kan du gøre ved at udfylde nedenstående formular:
Se skærmbillede-eksempel
Se skærmbillede-eksempel